FAQ 

 

Skal man prime på afløbets metalkant inden påføring af vådrumsmembran 4400 multicoat ? 

Metal skal affedtes, inden påføring af mira 4400 multicoat. mira 4400 multicoat hæfter direkte på det affedtede metal, så der skal ikke primes.


Hvad betyder c2te – s1 som står på mira’s fliseklæb?

Det er en ce-mærkning som fortæller om produktet, indhold, styrke, evne, og fleksibilitet.

Mærkningen kan bruges til at sammenligne hvilke egenskaber de forskellige produkter har og hvad de kan bruges til, mira har en brochure, hvor du kan læse mere om CE-Klassificerede fliseklæbere. Se brochuren her>


Hvilken Vådrumsbestyttelse anbefaler mira til nystøbt beton…..?

mira har vådrumsbeskyttelse i form af 4400 multicoat , den kan på trods af at den er 1. komponent bruges på nystøbt beton så snart underlaget kan opsuge primeren. Du finder mira’s vådrumsbrochure på dette link. 


Hvad er forbruget på mira vådrumsbeskyttelse?

1 kg/m2 på ikke fugtfølsomt underlag, som beton, pudset tegl mm. Og på fugtfølsom underlag skal der bruges 1,6 kg/m2.


Har mira fliseklæb som er hurtighærdende….???

Ja, mira 3230 superrapidfix. Den hærder så hurtigt, at der kan fuges efter 1-2 timer, og den er fuld belastningsklar efter 24 – 30 timer.


Kan mira anbefale en fuge til et bageri eller et slagteri?

Ja, mira har både Epoxy-fuge 3650 multipox, som er 3–komponent, og cempac, som er 1-komponent og cementbaseret. Begge er industrielle fugemasser, som tåler kemisk rengøring og den slitage, som forekommer  i industrielt miljø.


Skal der grundes før man bruger mira’s produkter?

Ja der skal stort set altid grundes som det første i brugen af mira’s produkter.

Vi har 4180 primer. der anvendes som grunder og støvbinder på sugende underlag, og sikrer optimal vedhæftning.

Eller vi har en 4140 contact primer,  som er 2- komponent og anvendes på tætte og vanskeligt hæftende underlag, hvor den giver extra sikkerhed for optimal vedhæftning.


Er mira en dansk virksomhed. Og hvor får i produceret jeres varer… ?

Ja, mira er beliggende i Gadstrup ved Roskilde, og der producerer vi næsten alle vores varer.


Findes der nogen form for vedligeholdelsesprodukter til glaserede fliser?

Ja, mira har flere produkter til klinke og flisepleje, både til vedligehold og til rengøring.

7220 sanitary wash  er neutralt vaskemiddel til rengøring af alle ikke-sugende overflader som glaserede fliser, granitkeramik samt poleret marmor og granit samt alle former for sanitetsinventar.

7220 sanitary wash fjerner snavs og kalkpletter på overfladen og modvirker jordslåethed på fliser og fuger.


Hvornår kan man fuge, efter fliserne er sat op?

Det er afhængig af hvilken fliseklæber der er brugt, er det en hurtighærdende klæb der er brugt så kan der fuges relativt hurtigt, 1-2 timer, og er det en mere universal klæber så kan der fuges efter ca. 10-18 timer.


Hvilken fugemasse kan jeg bruge på mit badeværelse…?

Alle dem vi har 

Mira har flere forskellige fugemasser, både med og uden plastforstærkning, dvs. at nogle af mira’s fuger indeholder plaststoffer som gør, at når fugen er hærdet op, så er fugen mere tæt og dermed extra smudsafvisende og rengøringsvenlig. Fugemasserne uden plaststoffer holder også et højt niveau for smudsafvisning og rengøringsvenlighed men er knap så fedtede at arbejde med.


Hvorfor er fugerne uens når fugen er tørret op…?

Dette  kan skyldes fugeslør. Det er vigtigt når man skal fuge mellem sine fliser, at vand og fugepulver er blandet i det rigtige forhold, dernæst skal man undgå at efterlade en masse fugemasse på fliserne når man fylder fugerne op, så skal fugen tørre/sætte sig inden formning af fugen og afvaskning. Afvaskning skal foregå med minimal mængde af vand  og vandet skal jævnligt skiftes til rent vand, ellers er det at fugen risikerer at fremstå med fugeslør.

Har du været uheldig at få fugeslør på dine fuger så kan det afrenses med mira’s, 7120 ceramic cleaner, se også vejledning for afrensning af fugeslør i brochureren, Flise og klinkepleje


Jeg skal have rettet mit gamle betongulv for ujæveheder, inden der skal fliser på…?

Så har du brug for en af mira’s selvnivvelerende gulvspartelmasser.

mira har spartelmasser der kan bruges afhængig af hvor tykt, spartellaget skal være: 0-10mm 6600 cemplan, 1-45mm 6700 cemplan og en fiberforstærket 2-50 mm x-plan.

Til et betongulv kan du bruge 6700 cemplan, den har god flydeevne og kan bruges til 1-45 mm tykkelse, husk at prime med 4180 primer før du spartler. Vær opmærksom på ikke at bruge mere vand, end der anbefales, da du ellers kan risikere at få et ubrugeligt slamlag på toppen dit gulv.


Har mira fliseklæb til en udendørs trappe…?

Ja, mira har flere fliseklæbere der er frostsikre og kan derfor bruges udendørs. Se oversigt over fliseklæbere her>. Det er meget vigtigt, når der skal monteres fliser udendørs, at fliserne er 100% fuldklæbet, samt at der er rigeligt fald til, at der ikke kan stå vand på fliseoverfladen. Vand må ikke trænge ned under fliserne, så der risikeres frostspængning i koldt vejr. Der bør også vælges en tæt fugemasse, som er plastforstærket, fx supercolour, det vil være med til at forhindre at vand trænger ned mellem fliserne. En fordel kan også være at påføre arealet en membran (4650 aqua stop flexibel) inden flisemontering, således undgår man nedsivning/opstigning af fugt i underlaget.

LUK

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig miras nyhedsbrev og få seneste nyt om vores produkter og nye lanceringer.