Underlaget rengøres omhyggeligt for løs beton, støv, snavs og fedt. Cementslam borthugges. Fedt kan fjernes med 7110 base cleaner
4180 primer arbejdes godt ned i underlaget med kost eller rulle. Sugende underlag primes med 1 del 4180 primer blandet med 3 dele vand. Lad det tørre, før du går videre.
Til underlag af malede overflader, keramiske fliser eller træ anvendes koncentreret 4180 primer, hvorefter der drysse med tørt x-plan pulver, der børstes ind i primerlaget. Lad det tørre, før du går videre.
20 kg x-plan blandes med 3,6 liter rent vand. Til faldopbygning bruges ca. 3,2 liter vand pr. 20 kg pulver. Omrøres i minimum 2 minutter til en homogen, klumpfri masse.
Brug evt. en mira flow test for at sikre korrekt blanding af x-plan. Flow test anbringes på en plan flade og fyldes til kanten med x-plan. 
Løft ringen. x-plan skal af sig selv flyde ud til en diameter på 120 - 130 mm.
x-plan udlægges straks efter blanding. Brugstiden er ca. 20 minutter. Massen fordeles af sig selv.
Massen hjælpes ud i hjørnerne med glat- eller tandspartel. Kontroller lagtykkelsen.
Gulvet er klar til gangtrafik efter 2 timer og til overfladebelægning efter 6 timer.
Til opbygning af fald i gulvet anvendes x-plan i en tykkere blanding. Sæt selvklæbende skumplastlister omkring afløbet. Hæld x-plan ud langs væggen og lad det løbe ned mod afløbet.
Opbygning af flad
Når massen er hærdet så meget, at du kan gå på den, kan du efterbearbejde omkring afløbet og forme overfladen.

 

x-plan på træunderlag
På spånplade eller krydsfiner udlægges uninet på det primede underlag før udlægning af x-plan.
På tynde varmegulve udlægges uninet og varmekabler. Der skal være mindst 5 mm x-plan over varmekablerne.

< Tilbage

LUK

Gør som de andre byggeeksperter!

Tilmeld dig miras nyhedsbrev og få gratis viden til byggefasen og de seneste opdateringer om vores produkter.